2-værelses ferielejlighed til leje på slottet Chateau de Monbrison. Eget bad/wc og køkken. Stor og sval swimmingpool.
Slottet ligger 180 km fra Bordeaux, 70 km fra Toulouse, og 75 km fra Château de Cayx i Cahors. De mange små og smukke middelalderlandsbyer ved Garonne-floden er – sammen med Tour de France-landskaberne i Pyrenæerne og Middelhavets strande – inden for rækkevidde.
Her får I et dejligt udgangspunkt for at opleve den varme, sydlige del af Frankrig.
Lejligheden har soveværelse, wc/brusebad, spisestue med køkken og fransk altan. Der er tv, wi-fi, varme og skodder som trækkes for på de varme dage.
Slottet har fællesområde med vaskemaskiner, tørretumblere, ekstra køleskabe og frysere samt stort fællesrum med, mulighed for bordtennis og dart.
Ude kan der spilles badminton, petanque og tennis. Livet nydes ved den store, indhegnede svimmingpool. Tag også på vandreture i den 20 ha store park og besøg det dejlige lokalområde.